Spøttrup Borg

Spøttrup var oprindeligt en gård, måske af en storbonde, opkøbt af Niels Bugge (død 1358) af en vis Christiern Knudsen. Gården gik i arv til Bugges svigersøn, Gotskalk Skarpenberg, som hans søn - Johan Skarpenberg, arvede og skænkede til Viborg Bispestol i 1404.

Spøttrup blev administrationscentrum for Viborg Bispestols store besiddelser, og bisperne fandt det hurtigt oplagt at forsvare.

Viborg-bispen, Jørgen Friis som også byggede på Hald i 1528, opførte dog måske ikke hele Spøttrup på én gang, men det må antages at ihvertfald voldene og de to voldgrave er fra hans tid, idet kanonerne ikke var almindelige i Danmark før 1500-tallet - og voldene skulle yde beskyttelse mod kanonkuglerne.

Spøttrup blev bygget i flere etaper. Ældst er sydfløjen som har haft en svalegang med trapper op til de øvre etager. Dernæst fulgte østfløjen, nordfløjen og til sidst vestfløjen med porten og vindebro.

Spøttrup Borg var betydeligt højere på sin storhedstid, end idag. Dengang var der et skytteloft som udgjorde en etage i sig selv. Det er idag en del af taget.

Idag mangler der et stykke af nordfløjen, som er blevet tilskrevet Skipper Clement's bondeoprør i 1534 hvor han angreb borgen. Men borgen er aldrig blevet angrebet, derimod brændte Skipper Clement omkringliggende avlsbygninger af.

Det manglende stykke af nordfløjen skyldtes fundamentets manglende bæreevne, og blev derfor revet ned efter reformationen.

Der var svalegange i borggården i middelalderen. De to trappetårne som ses på Spøttrup idag, stammer fra adelsmanden Henrik Belows tid, da han i 1590'erne fjernede skytteloftet og de udvendige svalegange i borggården.