Hald Slot: Ridder- og bispeborg
Af mediumaevum

Hald Ruin. Der er ikke meget tilbage af den gamle bispeborg, som blev nedrevet omkring år 1700.

Forsøg på rekonstruktion af Hald Slot som det kunne have set ud anno 1528-1612.

1. Forord

Hald Ruin ligger i Dollerup Bakker nær Viborg. Dette storslåede landskab har dannet rammen for nogle af Danmarkshistoriens største magtkampe i sen-middelalderen og Reformationsperioden, hvor Danmark overgik fra Kirken i Rom til protestantisk statskirke lagt direkte under kongemagten.

Hald Slot fungerede først som ridderborg for Jyllands mægtigste herremand, Niels Bugge (d. 1358), har været under belejring med én af Europa's største kastemaskiner og var sidenhen jysk administrationscenter for indkrævne skatter og afgifter.

Idag hedder den seneste bygning Hald Hovedgaard bygget i 1700-tallet, men oprindeligt lå både bispe- og den tidligere ridderborg ude på halvøen med ruinerne.

Det er vigtigt at huske på, at der er flere anlæg, deraf har området fået navnet "De Fem Hald'er" og en forening er stiftet under samme navn. Det skyldes de forskellige anlæg som har skiftet plads i historien.

I det følgende skal vi se på de tidligste anlæg, som strækker sig fra tiden omkring 1347-1612. Denne tidsperiode er valgt, fordi det er her Hald Slot havde sin storhedstid, fra middelalderborg over til bispeborg, til administrationscentrum under kronen, dvs. lensslot.


2. Gammelhald

Nær Niels Bugge's kro på den anden side af Hald Sø, ligger et anlæg, Gammelhald. Det har tidligere været navngivet "Niels Bugge's Hald", men det navn er forkert.

For det første har Niels Bugge's Hald aldrig ligget her. For det andet er der rigtignok fundet munkestensrester og andre bygningsrester til en påbegyndt hypocaust, til at varme de øvre rum. Men anlægget blev aldrig bygget færdig, hvilket Viborg Museum's arkæologiske undersøgelser har påvist.

Navnet "Niels Bugge's Hald" stammer fra den nærliggende kro. Det er kroen, som har givet navn til Hald. Folkesagn og andre gamle kilder har aldrig tilskrevet stedet til den berømte ridder Niels Bugge.

Forsøg på rekonstruktion af Niels Bugge's Hald - et såkaldt "Motte & Bailey"-anlæg som var almindeligt i Danmark på den tid.

Iflg. de historiske kilder og sagn, blev Niels Bugge dræbt af fiskere med ormegreb eller møggreb.

3. Niels Bugge's Hald

Niels Bugge optræder første gang i de skriftlige kilder, da han ved kongehyldningen i Viborg 1340 støtter Valdemar Atterdag's indsættelse som konge. Han skal samle riget som er pantsat til udenlandske panthavere.

Niels Bugge overtager Hald i 1345, men dengang var der ingen borg. Arkæologiske udgravninger foretaget af Viborg Museum i 2017 påviste at de egetræspæle og græstørv under de nuværende ruiner på halvøen, stammer fra vinteren 1347. Dvs. træet er fældet i den periode, hvor Hald-borgen bliver opført.

Året efter nævnes han som ridder. Men der går ikke et par år, før Valdemar Atterdag får problemer med hans egne støtter: Det jysk oprør breder sig, og Niels Bugge er iblandt de oprørste stormænd, som i 1351 fører krig mod kongemagten.

Det kommer til fredsforhandlinger i Slagelse, men kongens forslag til fred var uacceptable for de jyske adelsmænd. De drog derefter tilbage i december 1358, men da de 31. december 1358 ventede på en færge i Middelfart blev de dræbt af lokale fiskere. Middelfarts indbyggere fik skylden, og blev pålagt at betale ekstra skatter - de såkaldte "Buggespenge" helt indtil 1874.

Forsøg på rekonstruktion af Brattingsborg anno 1372.

Vor Frue Kapel (til venstre) på Viborg Domkirke, blev bygget af de nedrevne rester fra Niels Bugge's Hald.

4. Brattingsborg

Efter Niels Bugge's død overtager hans svigersøn, Gotskalk Skarpenberg borgen. Han fortsætter oprøret mod Valdemar Atterdag, som i 1372 belejrer Hald med skanser som stadig kan ses som 2 store jordbunker. Oprindeligt har man ment at dette var et endnu ældre anlæg fra 1320'erne tilhørende rigets marsk, Ludvig Albertsen Eberstein. Men området har i virkeligheden været skansebyggeri, og den største, bagerste jordvold har været til en blide - kastemaskine, beskyttet af skansekurve. Denne blide må have været én af Europas største blider, for at kunne skyde så langt.

Bliden har dog sandsynligvis aldrig været taget i brug, idet Gotskalk Skarpenberg overgiver sig kort efter, og overlader Hald til kronen. I 1393 besluttede Margrete I at overdrage Hald til Viborg Bispestol, mod at borgen skulle nedrives, eller ihvertfald de centrale forsvarsmæssige bygninger skulle nedrives. Disse blev brugt til opførsel af Vor Frue Kapel på Viborg Domkirke.


5. Bispernes Hald

Resen's Prospekt over Hald Slot anno 1677.

Digital rekonstruktion af Hald Slot, 2017.

Efter Niels Bugge's gamle borg var nedrevet i 1393 på Margrete I's forordning og voldgravene fyldt op med jord, kom Hald under Viborg Bispestol. Men allerede kort tid efter nedrivning, blev der af biskop Lave Glob i 1420'erne nedrammet hundredevis af egetræspæle i søbunden rundt om halvøen.

Men de mest markante ændringer skete først i 1528. Der var oprørsstemning blandt Viborg's borgere, som havde taget Hans Tausen's Protestantisk-Lutherske lære til sig. Viborg's sidste katolske biskop Jørgen Friis (1494-1547) blev indsat efter anbefaling af Christian II, i 1521.

Pga. spændingerne mellem kirke, adel og borgere forstærkede Jørgen Friis både Spøttrup og Hald. Fælles for de to anlæg er de mægtige jordvolde, som på Hald har været 8 meter høje, til at beskytte mod tidens moderne våben: Kanoner.

Når man idag besøger ruinerne ser det ikke ud af meget. Men det som kan ses, giver flere mærkelige indtryk af voldstedet:

For det første ligger en del af ruinerne stadig under jord, og det vi ser idag blev først fremgravet i 1970'erne og 80'erne.

For det andet runder portruinerne, som i en halvbue, hvilket ikke stemmer overens med Resens kort fra 1677, som viser et traditionelt porthus med trappegavl.

Det er fortsat et åbent spørgsmål hvordan Hald Slot reelt har set ud. Især portbygningen, eller "Store Stenhus" som det kaldtes i skriftlige kilder, men man kan dog alligevel forsøge at komme lidt nærmere ind på, hvordan det kunne have set ud. Gættet her skal tages med en del forbehold for kilderne er sparsomme, og den eneste tegning som findes af Hald Slot er fra Peder Hansen Resen's (1625-1688) prospekt i "Atlas Danicus".

Man kan foranlediges til at tro, at de to kasematter (kældre til kanoner) ude i siderne var jorddækkede, og porten/Store Stenhus (som det benævnes i synsforretningerne 1601-1612) var en smal lang bygning, et munkestenshus med trappegavl, og 1-2 etager over porten. Dette ville også tage højde for Resen's prospekt af Hald Slot fra 1677, som viser et smalt, langt porthus og store volde ude i hver side.

Men Resens Prospekt fra 1677 skal tages med en del forbehold. For det første er proportionerne helt forkerte, da enhver som har besøgt Hald Ruin vil bemærke, at den lange smalle gang gennem jordvoldene ikke er vinkelret som på Resens tegning, men er skråtliggende.

For at få det hele med, både Brattingsborg/Valdemars Skanse samt avlsbygningerne, søen og skovene er der derfor gået på kompromis med mange detaljer. Med andre ord: Vi kan ikke stole 100 % på Resens 1677-tegning. Bemærk også, at Hald Slot opførtes i 1528, dvs. Resens tegning gengiver et henved 180 år gammelt slot, som iflg. skriftlige kilder fra årene 1601-12 har været under konstant ombygning.

De skriftlige kilder fra årene 1601-12 er de tidligste skriftlige synsforretninger vi har, dvs. øjenvidneberetninger fra de folk, som tog syn over slottets tilstand ved reparation og lign. ved lensmandsskifte. Disse øjenvidneberetninger kan findes i Valdemar Andersens bog "Hald Hovedgård" fra 1977.

Hvis Hald Slot har har haft jorddækkede kasematter, hvordan skulle sådanne jorddækkede kasematter i givet fald se ud?

Nedenstående rekonstruktions-forsøg er næsten tro mod Resens prospekt fra 1677, da det gengiver et smalt langt porthus med to jorddækkede kasematter i siderne med skydeskår:

Men en istandsættelsesrapport fra 2008 gav et noget anderledes billede:

I istandsættelsesrapportens generelle betragtninger, s. 36 skriver de:

"Det er svært ud fra de bevarede bygningsdele at afklare, om porthuset kun har været i to stokværk over porten og så med to jorddækkede kasematter mod nord og syd for bygningen, eller om fronten af portbygningen har været i to stokværk både over porten og sidepartierne."

Der er argumenter både for og imod, når man læser istandsættelsesrapporten. Bla. mangler der klar opmuring bag søndre portkælder mod øst, mens der er klar opmuring i nord. Tilgengæld er der ved vestmuren i søndre portkælder et klart aftryk fra en såkaldt "Hemmelighed" (latrinkanal) som måtte føres op til en øvre etage.

Bemærk et afsnit om to rum i resterne af muren: Forfatterne bag istandsættelsesrapporten mente at de hver kunne henføres til bunden af en "hemmelighed". Hvis det var sandt skulle de føre op til en øvre etage. Det ville ikke kunne lade sig gøre, hvis kasematterne var jorddækkede. Iøvrigt var der et ildsted i søndre portrum, som skulle føre op til en skorsten, hvilket også taler for, at porthuset må have været noget bredere, og uden jorddækkede kasematter.

Samtidig kan man i bogen Hald Hovedgård fra 1977 læse hvordan synsforretningerne var år for år i 1601-1612 om porten og Store Stenhus som det benævntes. Borgen blev bygget i 1528, så synsforretningerne fra 1601-12 er de nærmeste vi kan komme på slottets oprindelige udformning. Enkelte kilder går tilbage til 1540'erne, men det er yderst sparsomme i detaljer, og nævner kun "stakitter" (palisader) på voldene samt blokhuse (eksempelvis små tårne af træ).

Der nævnes i nogle af synsforretningerne adgang til to rum i voldene som var forrådskamre. Men hvis vi ser bort fra de 2 kasematter, er der faktisk to huller til rum i voldene i hver side ud mod søen. De er aldrig blevet undersøgt nærmere, og besøgende har ikke umiddelbar mulighed for at se dem, idet bevoksning og søen er i vejen. Men her kan der have været adgang fra de nu jord-tildækkede volde, som måske kan have rummet en meget stor bygning, Store Stenhus, med adgang til forrådsrummene i voldene.

Porten gik gennem Store Stenhus. Dvs. Store Stenhus og porten var ét og samme. Det var samtidig slottets hovedbygning. Et spørgsmål kunne være, hvorfor "Store Stenhus" skulle være så lille og smalt når der nævntes flere rum - mange rum endda - heriblandt kongens og dronningens kamre, pigernes og karlenes kamre og flere andre rum. når man samtidig tager navnet Store Stenhus i betragtning?


Hvis vi derimod tager "hemmelighederne" i betragtning, og sammenholder dem med de skriftlige kilder, dvs. synsforretningerne 1601-12, måtte portbygningen og Store Stenhus vitterligt have været stort. Det var dog også slottets hovedbygning, og derfor ville det også give bedre mening, når man især tager alle de nævnte rum i betragtning.

Men det giver et andet problem med et bredt porthus: Grundplanen buer! Når man ser på ruinerne vil man lægge mærke til, at de ikke er vinkelrette/lige, men buer som del af en cirkel.

Dette er specielt ved arkitekturen for den tid. Der er et eksempel på bevarede ruiner med en buet gavl: Månstorp i Skåne. Månstorp blev bygget i 1540'erne, og dengang var Skåne dansk. Så denne form for arkitektur var, omend sjælden, ikke ukendt i Danmark.

Ud fra de foreliggende oplysninger vil nedenstående model være et ganske godt bud på Hald Slot anno 1528:

6. Porten:

Pælefundering lagde fundamentet for slottet. Derpå blev der lagt granitblokke, sandsynligvis hentet fra nedbrudte kirker, som biskop Jørgen Friis i 1520'erne lod nedbryde for at bygge sin borg. En romansk gravsten kan endnu idag ses som dække over lille vindebrosgrube. Derudover blev massevis af marksten og kalk lagt som fyld mellem kvadrene som dannede det enormt tykke murværk, som skulle modstå kanonkugler, som var relativt nye våben i Danmark. Hele den nederste del op til og med porten bestod af kvadre.

Den øverste del af porten/Store Stenhus bestod af munkesten, dvs. store mursten som var munkeforbandt (en bestemt måde at lægge stenene på). Nordre- og søndre portrum - kasematterne - lå nede i en fordybning relativt til portgennemkørslen, forbundet evt. med en lille stentrappe. Fra portrummene kunne soldater flankere vindebroerne gennem skydeskår. Porten og vindebroerne går ind i en stor port-niche, som er ideelt til flankere og kontrollere området omkring vindebroerne med skydeskår i hver side af nichen.

Der var to vindebroer - en stor for køretøjer og en lille for gående. Da de de to gruber var delvist vandfyldte, gik det trægt når vindebroen skulle hejses op, fordi vægtstængerne svinger ned i de vandfyldte gruber. Derfor tog det længere tid at hejse den store vindebro op, end for den lille, hvilkede gav en sikkerhedsrisiko hvis en fjende nærmede sig. Derfor var den store vindebro normaltvis oppe hvis der ikke var vogne som skulle passere, og kun den lille vindebro var normaltvis nede.

Vindebroen blev hejst op i 1. stokværk som var vagtrum. Her stod en vinde for hver vindebro.

Vindebroerne drejede om en akse - et jernrør som hvilede på lejesten, og kæderne gik igennem en trisse i muren.

Skydeskårene i kasematterne - der er 4 i alt, var forsynet med jerngitre for at en fjende ikke kunne kravle igennem. Ydermere er der huller i hver side i den inderste del af skydeskåret. Disse huller har været brugt til en træklods - rekylbjælke - som kunne skydes ind på tværs af skydeskåret, som man med en hagebøsse kunne læne dens "hage" foran. Bjælken ville da kunne tage rekylet ved affyring.

Der har sikkert været en åbning i taget i hver side, så krudtrøgen kunne sive ud.

Kunne du lide artiklen?

Ønsker du at se flere rekonstruktioner, er du velkommen til at besøge/abonnere på youtube-kanalen:

youtube.com/mediumaevum

Der modtages også gerne feedback, kritik og spørgsmål.

Feedback til denne artikel kan evt. stilles i kommentarsporet til videoen her: